Sæt farve på tilværelsen!

Farver påvirker os, om vi er opmærksomme på det eller ej. Vores sammenslutninger af farver kan påvirke vores humør og adfærd. Måske er det præcis derfor, det er let at blive usikker når det kommer til at indrette noget som udfordrer den neutrale skala. Hvilke farver siger hvad? Hvilke farver passer egentlig sammen og hvad bør man tænke på når det kommer til farvesætning i offentlige miljøer?

Menneskenes sammenspil med farver er en gren af psykologi, der er blevet studeret i over 200 år. Man har blandt andet kunnet se, at hjernen tolker farver på samme måde som sprog, så farvesætning klassificeres ofte som ikke verbal kommunikation.

Mange af vores associationer til farver kommer fra naturen. For eksempel har vores hjerner via ild og vand lært at forbinde rød med varm og blå med kold siden oldtiden. Menneskene har også tildelt farver specifikke egenskaber, der ofte er dybt forankret i kulturen, hvor man vokser op. Tag hvid som eksempel. I den vestlige verden er hvid ofte tildelt egenskaber som uskyld og fred, men i f.eks. Kina anvendes hvid som sorgens farve, noget som i den vestlige verden snarere er forbundet med sort. Nogle andre almindelige tildelte egenskaber for farver her i den vestlige verden er: Rød – Passion og spænding; Blå – tillid og myndighed; Grøn – harmoni og miljø; Gul – Glæde og leg.

Farvesætning i offentlige miljøer

At indrette med farver kan være en stor udfordring, især i offentlige miljøer hvor mange mennesker med forskellig smag opholder sig. Vi har talt med Karl Johan Bertilsson, Creative Director på NCS Colour, virksomheden bag farvesystemet Natural Colour System, der blandt andet guider designere og arkitekter i farvekommunikation om tips til farvesætning i offentlige miljøer:

– Offentlige miljøer er et vidt begreb og der er stor forskel på at farvesætte et sygehus, et kontor eller et hotel. I sygehusmiljøer er sikkerhed og funktionalitet nøgleordet, mens kontormiljøer har fokus på effektivitet og tilhørsforhold, og på hoteller fokuseres der på at føle sig hjemme. I alle offentlige miljøer bør vi arbejde meget mere med farvens funktion. Vi kan f.eks. bruge mange kontrastfarver, så alle selv mennesker med forskellige funktionsnedsættelser, kan opleve og forstå hvor gulvet ender og væggen begynder, hvor døre og nødudgange findes osv. Udfordringen er, at kunne kombinere det æstetiske udtryk med farve og funktion.

En af de mest almindelige fejl når det kommer til farve og indretning er iflg. Karl Johan, når eksisterende farver ikke tages i betragtning:

– En farve opfattes i princippet aldrig alene, men opfattes altid i en sammenhæng med mange andre farver. Derfor handler det aldrig om kun at vælge en vægfarve, uden at tage hensyn til hvilke andre farver som allerede findes, som ikke kan ændres, som f.eks. gulvfarve, døre eller sofaer som vi ikke vil udskifte. Vi bør altid fra begyndelsen se på, hvordan kombinationen af alle farver vil blive. Det er også svært at forsøge, at vælge samme farver på forskellige objekter i indretningen, det bliver sjældent særlig pænt, siger Karl Johan og fortsætter:

En anden vigtig faktor er at tage hensyn til lyset i rummet og forstå hvordan det vil ændre farvernes oplevelse. Den mest almindelige farve; hvid er eksempelvis sjældent helt hvid, den opleves ofte som gullig, blålig, rødlig eller grønlig afhængig af hvordan den er blevet produceret, hvilke materiale det er og hvilken belysning eller glans materialet har. Nogle kontraster er ofte foretrukket, selvom farven kan have ligheder i kulør og nuance.

Vi har også talt med Dagny Thurmann-Moe der driver virksomheden Koi, et Oslo baseret farvestudio der hovedsageligt arbejder med at udvikle farveplaner for bymiljøer, bygnings facader og interiør i offentlige miljøer. Hun er inde på samme spor:

– Farver i offentlige miljøer skal være effektive og målrettede. Det betyder, at de skal tilpasses målgruppen og forbedre kundeoplevelsen. Her skal vi drage fordel, af alt vi ved om hvordan farver påvirker oplevelsen af et rum. Den største udfordring ved at anvende farver i det offentlige miljø er, at gennemtænke hvordan vedligeholdelse og rengøring vil fungerer for det personale, som rent faktisk kommer til at anvende miljøet.

Tanker om tendenser

Hvilke farver er bogstaveligt talt på tapetet lige nu? Vi lader Karl Johan besvare dette spørgsmål:

– De kommende års trendfarver er mindre udfordrende og farvestærke end de foregående år og har en bevidst variation med dæmpende nuancer, subtile pasteller, varme gråtoner og dybe blå toner. Vi har også budt farven gul velkommen. At indrette mere bæredygtigt, miljøbevidst og kønsneutralt bliver stadig vigtigere, i takt med at vi efterspørger smarte tekniske løsninger og samtidig beskytter vores privatliv. Noget der også afspejles i trendfarverne.

Farvetendenser i det offentlige miljø og hjemmemiljøer går ofte hånd i hånd, mener Karl Johan:

– I nuværende og fremtidige tendenser er farverne mere levedygtige for både offentlige miljøer og for hjemmet, vi ser ikke længere en stor forskel mellem dem. Nuværende og fremtidige års trendfarver er som sagt mindre farvede og passer dermed over alt.

Han videreudvikler ræsonnementet med, at det som påvirker vores farvepræferencer egentlig er det samme for alle miljøer, men at vigtigheden af farvens funktion er større i offentlige miljøer:

– I hjemmet prioriteres det æstetiske, at farvesætningen opfattes som smukt og behageligt. I det offentlige miljø, skal farvernes funktioner også tages i betragtning, hvilket betyder at valget af farver ikke bare kan baseres på tendenser, men også på funktion og med tilstrækkelig kontraster for vejledning.

Dagny Thurmann-Moe er enig:

– Hvilke farver føles rigtige for 2019 afhænger helt af funktionen. Farver er et effektivt værktøj der skal bruges korrekt. Det der er trendy er mindre vigtigt. Målet er at farverne skal holde mindst et vedligeholdelsesinterval, dvs. ca. 20 år. Det som føles rigtigt for 2019 er målrettet farvesætning for interiøret og en farvesætning med personlighed der bevarer arkitekturens stedsidentitet.

Dagny påpeger også afslutningsvis at det er på tide at gennemgå farvesætningen på arbejdspladser rundt omkring i norden:

– Den hvide/grå/sorte ”institutionsudtryk” har været frarådet siden 80’erne, og det er mærkeligt at man ikke har taget højde for dette, men stadig bruger de farver vi fungerer dårligst i.