Bæredygtige oplevelser på Sveriges største hotel

Med fokus på tidløst design og bæredygtighed vil Gothia Towers i Göteborg styrke sin attraktivitet. Til at hjælpe sig har de arkitektfirmaet Wingårdhs og Input interior, som i første etape har renoveret 80 hotelværelser.

Sammen med Wingårdhs er Input interior involveret i projektet om at udvikle et af Europas største hoteller, Gothia Towers, i Göteborg. I første etape af renoveringen er 80 hotelværelser på 12-15. etage i Gothia Towers centrale tårn blevet totalrenoveret.

Wingårdhs, med David Regestam som ledende indretningsarkitekt, udviklede konceptet og Input interior stod for indkøb, levering og montering af inventaret i de værelser, som nu er opgraderet til den nye værelseskategori ‘Premium’.

 


 

Opmærksomhed på detaljer og smarte, bevidste valg gennemsyrer interiøret. Inventar og møbler skal holde over tid, og går noget i stykker, skal det være nemt at udskifte eller reparere. I hvert værelse er udsigten indrammet af en lang sofa med taskeopbevaring underneden for at mindske slitage. I en specialdesignet opbevaringsvæg er minibaren let tilgængelig, og arbejdende forretningsrejsende sidder komfortablet ved en skrivebordsniche.

– Gothia Towers er en sikker spiller i konkurrencen og tør være, hvad de er: vedholdende, selvskrevne og modstandsdygtige. De nye værelser er en fortsættelse af det og udstråler selvtillid og afslappet elegance. Naturlige materialevalg og møbler vil med tiden kunne ældes og få patina, hvilket er bæredygtigt, siger David Regestam hos Wingårdhs.

 

 

“Et spændende projekt”

Linda Jorfors, projektleder hos Input interior, uddyber:

– Det har været et intenst og spændende projekt at arbejde med. Der er stillet høje krav – både til tidsramme og kvalitet, og sammen er det lykkedes os at nå et virkelig godt resultat, siger Linda Jorfors.

Samarbejdet mellem Gothia Towers og Wingårdhs sammen med Input interior fortsætter nu, hvor planerne om at opdatere hotellets lobby allerede er i gang. Nye restaurantkoncepter vil blive lanceret, og de forskellige loungeområder bliver gennemgået og fornyet.

– Det er et spændende projekt at være med på, og det føles ekstra inspirerende, at vores arbejde med Gothia Towers og Wingårdhs fører til nye oplevelser for alle, der besøger Sveriges største hotel, slutter Linda Jorfors.

Lad os kontakte dig

Giv os dine oplysninger, så vender vi tilbage

Tak for din henvendelse

Vi vender tilbage til dig så hurtigt som muligt.

Til formularen
Ups

Der opstod en fejl, prøv igen.

Til formularen