Genbrug skaber levende kontorer
Kan man opnå miljø- og omkostningsbesparelser, samtidig med at kontoret bliver dobbelt så stort? Det spørgsmål stillede simuleringsvirksomheden Surgical Science og henvendte sig til Input interior og Greenified for at få svaret. – Vi har ikke skullet vælge mellem en god pris, miljøvenlige alternativer og kvalitetsprodukter. Vi har fået alle tre, og vi er meget tilfredse, siger Office Manager Lena Emilsson.
Den svenske virksomhed Surgical Science har udviklet VR-simulatorer inden for medicin i over 20 år. I dag er de til stede på tre kontinenter, og i årets løb er de cirka 40 medarbejdere på hovedkontoret i Göteborg flyttet til en næsten dobbelt så stor arbejdsplads.
– Vi udvikler primært software men også hardware til VR-simulatorer, som anvendes til at oplære bl.a. kirurger og specialister i operationer. Programmeringen sker i disse lokaler, men de fungerer også showroom for kunder og investorer, som kommer på besøg, siger Lena Emilsson, som er Office Manager på hovedkontoret.
I den ene del af kontoret står simulatorer med den nyeste teknologi, som anvendes til kirurgi på universitetshospitaler og klinikker verden over. Arbejdspladserne, mødelokalerne og fællesområderne er indrettet med cirka 80 % genbrug.
– Vi har næsten ikke set på nye møbler. Så godt som alt stammer fra e-handelsplatformen Greenified eller vores tidligere lokaler. Vi har kunnet købe kvalitets- og designprodukter til en bedre pris og har samtidig fået store miljøbesparelser
“Passede til vores indretningskoncept”
At købe genbrug og forene det med virksomhedens indretningskoncept har ikke været opfattet som nogen større udfordring for Surgical Science, snarere som et aktiv.
– Vi kan godt lide, at der er et blandet interiør på kontoret, det giver et levende indtryk og passer til vores indretningskoncept. På Greenifieds hjemmeside er der et stort udvalg af produkter med billeder og pris. Det har gjort det nemmere at planlægge flytningen, fortsætter Lena Emilsson.
Stina Lust Peterson, Account Manager på Input interior, har været involveret i projektet, og hun fortsætter:
– Fordelen er, at man altid kan finde enkelte produkter eller store mængder af samme model på Greenified. Det giver mulighed for alle typer af projekter. Her har vi primært arbejdet med variation af produkterne, og det er ekstra sjovt.
Indretningen af det tidligere kontor var præget af rødt, sort og stål, som passer til logoet og virksomhedens grafiske profil. I dag er det materialer af træ og nuancer af blåt, der er blevet det gennemgående tema. Når det ikke var muligt at forene den eksisterende møblering med målsætningen, var der en effektiv løsning lige ved hånden.
– Dele af interiøret fra det tidligere kontor var slidt og passede ikke ind i det nye koncept. For at undgå at kassere møbler har vi sat dem i stand. Vi har fundet nyt stof at betrække møblerne med, og nu kan man ikke se, at de er brugte. Alle gardiner er desuden blevet syet om. Man kan gøre meget for at tilpasse indretningen til nye lokaler eller koncepter, siger Stina Lust Peterson.
Da det nye kontor stod færdigt, og de nyrenoverede møbler var leveret af Input interior, kunne medarbejderne endelig se deres nye lokaler.
– En af vores nye medarbejdere blev meget overrasket, da hun hørte, at alt interiøret var genbrug. Vi har fået meget positiv feedback fra vores kolleger, og det er dejligt, afslutter Lena Emilsson.