Nordseter skole

Bevidste farvevalg skal bidrage til at sætte eleverne i den rette sindsstemning. I idrætshallen lokker røde nuancer til aktivitet og bevægelse og i undervisningssalene har blå og grønne nuancer skabt rolige miljøer til koncentreret arbejde.
Den fleksible indretning på Nordseter skole møder eleverne på et individuelt plan. Her kan de selv vælge den arbejdsplads som er bedst egnet til den opgave, der skal udføres.

Da Nordseter skole blev renoveret lå fokus på at skabe et optimalt læringsmiljø for såvel lærere som elever. Gennem en effektiv udnyttelse af arealer, en funktionel indretning og bevidste farvevalg har man skabt inspirerende miljøer, der fremmer forskellige typer af indlæring.

I bydelen Nordstrand i Oslo har Enerhaugen Arkitekter og Zinc indretningsarkitekter skabt en farverig skole, hvor omtanke forelever, klimavenlige løsninger og funktionalitet har formet frem-tidens læringsmiljøer. Her studerer 1.100 elever fra første til tiende klasse. Den bygning som i dag rummer gymnasie-eleverne blev færdig i tresserne og har nu gennemgået en omfattende renovering for at opfylde en moderne skoles behov. Input interior har haft ansvaret for indkøb, leveret indretning og realiseret arkitekternes og virksomhedens fælles vision.

Lyse miljøer og bevidste farvevalg

Skolens indesluttende gange og lukkede rum er åbnet op og denye lyse lokaler giver et godt overblik og gør det nemt at orientere sig der, hvor de spontane møder mellem eleverne opstår. Alle klasseværelser er forsynet med store vinduer som udnytter taghøjden fuldt ud og slipper et maksimum af dagslys ind, hvilket bidrager til et godt arbejdsmiljø. Glasvæggene mellem klasseværelser og gange forsyner også bygningens kerne, skolens idrætshal, med dagslys.

Zinc og Enerhaugen Arkitekter har sammen udarbejdet et gennemgående materiale- og farvekoncept til hele skolen for at undgå områder uden farver.

– Trappeopgangens vægge med store asymmetriske felter giver karakter og skaber et smukt farvespil. I idrætshallen har man anvendt varme røde nuancer for at opmuntre til aktivitet og sprede varme til den omgivende bygning. Rummene i bygningens yderkant, tættest på facaden, er farvesat med grønne og blå nuancer for at skabe et roligt miljø til undervisning, kreativt arbejde og koncentration, siger Marte Leinæs Torneby, ansvarlig indretningsarkitekt fra Zinc. Tone Bergstrøm, kunde fra Undervisningsbygg fortsætter:

– Skolen føles varm og det er sjovt at vi har fået så meget farve ind. Resultatet genspejler en fin helhed mellem bygning og interiør og viser samtidigt et godt samarbejde mellem indretningsarkitekterne, Input interior, skolen og kunderne.

En funktionel og fleksibel indretning

For at fremme flere former for indlæring er fleksibilitet og valgmuligheder tilgodeset i projektet. I første omgang blev udvalgte klasseværelser prøvemøbleret for at se hvordan eleverne oplevede forskellige møbelforslag, noget som resulterede i en fleksibel indretning, der møder eleverne på et individuelt plan. De vælger ganske enkelt den arbejdsplads, der er bedst egnet til den opgave, der skal udføres – måske siddende ved et elevbord, i en samtale i en rundkreds uden bord, eller hvorfor ikke på en yogamåtte?

– Møbler, der opmuntrer til bevægelse og er ergonomisk tilpassede, bidrager til at aktivere hjernen og gør eleverne mere modtagelige over for indlæring, siger Norleif Vegsund, projekt- og produktansvarlig for skoler hos Input interior i Norge.

Grupperummene er også udformet til at fremme forskellige former for indlæring og opmuntrer eleverne til en hverdag i bevægelse.

– Kombinationen af forskellige stole, borde og møbler skaber arbejdsro og giver en naturlig variation i hverdagen. Et af gruppe-rummene har også en indbygget trappescene på stedet, der fungerer både som opbevaring og siddeplads for eleverne, siger Marte Leinæs Torneby.

Samvær og fællesskab

På første sal ligger sløjdlokaler, idrætshal, grupperum og aula samlet. Aulaen er skolens samlingssted med rummelige, ind-byggede sofaer og godt med siddepladser, der skaber et naturligt område til fællesskab, sociale aktiviteter og samlinger.

Smarte løsninger

Den nye skole er kendetegnet ved bæredygtige valg, hvor arkitektur, materialer og indretning kommer til at holde over tid. Skolens facade og tag er forsynet med integrerede solceller, der står for cirka 25 procent af bygningens energibehov. Også indvendigt har man satset på smarte løsninger. I alle undervisningsområder findes dekorative, akustiske plader i uldstof i forskellige farver, der bidrager til lave lydniveauer samtidigt med at de fungerer som opslagstavler, som man kan hænge skolearbejde op på.

Lad os kontakte dig

Giv os dine oplysninger, så vender vi tilbage

Tak for din henvendelse

Vi vender tilbage til dig så hurtigt som muligt.

Til formularen
Ups

Der opstod en fejl, prøv igen.

Til formularen