Bevidste valg fra starten
Vi ved, at der er forskel på møbler. Et bæredygtigt valg rækker ud over den lineære økonomi, hvor vi forbruger og smider væk. Vi ønsker at inspirere til langsigtede og bevidste valg, som sikrer, at møbelinvesteringer lavet i dag er lige så relevante og bæredygtige fremover. Men hvad er et bevidst, bæredygtigt valg? – og hvordan rådgiver vi omkring det?
Analyse
Når behovene ændres, og I står overfor en gentænkning af jeres indretning, analyserer Input interior jeres forretning, vilkår og arbejdsmetoder for at kunne præsentere et grundlag at træffe de mest fremtidssikrede beslutninger på: Hvor mange medarbejdere skal der være plads til? – skal alle have egen arbejdsplads? – hvordan arbejder I om fem år?
Kvalitet holder
At kompromittere kvalitet og købe billigt ind kan ende med at blive en meget dyr affære. Input interior tilbyder produkter og løsninger fra førende møbelproducenter, som lever op til de høje krav, der stilles på kontraktmarkedet. Invester i en indretning, som kan fornyes med få midler. Møbeldele som udsættes for hårdt slid skal f.eks. let kunne udskiftes og genanvendes.
Æstetik er nøglen
Trends kommer og går. Vi er taler for, at indretningen skal understøtte jeres brand og forretning fremfor at fokusere på kortsigtede tendenser. Invester i tidsløse produkter, og vælg holdbare materialer, så som træ, sten og læder, der ældes smukt over tid.