Nasjonalmuseet
Næsten ti år efter at Stortinget godkendte planerne for Nasjonalmuseet i Oslo, er det klar til at åbne. Nordens største kunstmuseum bliver et imponerende vartegn og et centrum for kunst, arkitektur og design i Norge.
Midt i byrummet blandt nogle af Oslos mest prominente bygningsværker finder man det nye Nasjonalmuseet. Nobels fredscenter, Akershus fæstning og Oslos rådhus skal alle forholde sig til en stram bygning i fem etager ved Oslofjorden.
Nasjonalgalleriet, Museet for samtidskunst, Kunstindustrimuseet og Nasjonalmuseet – Arkitektur er blevet samlet på ét sted, og i det nye museum vil værker fra hele samlingen blive vist under det samme tag. Her forventes 750.000 besøgende årligt, og i de omkring 90 udstillingsrum kan der vises over 5.000 værker, heriblandt Edvard Munchs verdensberømte maleri “Skriget” og et af Vincent van Goghs sidste selvportrætter.
Det nye museum er en kulturbygning i en sjældent set størrelse. Med et samlet areal på over 54.000 kvadratmeter bliver kunstmuseet Nordens største af sin art. Facaden i skifer og en 130 meter lang, lysende udstillingshal på taget gør bygningen svær at overse for byens beboere og turister i havneområdet.
Udformning af kulturhistorie
Design og formgivning ses ikke kun på de offentlige områder – det høje arkitektoniske niveau er synligt i alle dele af bygningen. De tyske arkitektbureauer Kleihues og Schuwerk har tegnet huset sammen med Dyrvik Arkitekter. Interiøret i bygningens administrative områder, som omfatter kontorer, værksteder, konserveringsrum og kreative områder til bookede aktiviteter, er udformet af de norske indretningsarkitekter Cadi og Kaels.
– Vi, som har været involveret i dette projekt, har været med til at skabe designhistorie. Museet huser den norske kulturarv med værker, som både udstilles og restaureres. Alle rum og områder i huset er skabt for at gøre kunsten tilgængelig og møde mennesker på en moderne måde, fortæller Morten Kaels, ansvarlig indretningsarkitekt fra Kaels Studio.
Visionen for et museum af international klasse er blevet mulig via et tæt samarbejde mellem Nasjonalmuseet, Cadi og Kaels. Den norske forvaltningsmyndighed Statsbygg er ordregiver, og Input interior er hovedleverandør af møbler og indretning til projektet.
– Det er en kulturbygning, som vil være en del af bymiljøet i flere hundrede år, og vi er ydmyge over at være en del af projektet. At skabe skræddersyede arbejdsmiljøer har haft den højeste prioritet, og derfor har vi bl.a. taget projektgruppen og indretningsarkitekterne med på fabriksbesøg for at følge op på detaljer i produktionen. Det har medvirket til, at vi har fundet specielt tilpassede løsninger til Nasjonalmuseet, fortæller Knut Herman Otterbech, projektleder fra Input interior.
Jon Geir Placht, projektchef for bygge- og brugerudstyr på Nasjonalmuseet, er meget tilfreds med resultatet.
– Som et museum har vi haft nogle meget specifikke behov, og under hele processen har der været fokus på funktion. Indretningsarkitekterne har sammen med Input interior hjulpet os med at udvikle løsninger, som understøtter vores måde at arbejde på.
Bevidste og bæredygtige valg
Norsk design og unikke materialevalg har været tilbagevendende temaer i udformningen af byggeriet. Facaden er beklædt med skifer fra Klevanbruddet syd for Oppdal, og store dele af indretningen kommer fra nationale producenter.
– Det her er Norges primære arena for kunst, arkitektur og design. Derfor har vi fokuseret på at arbejde med lokale producenter og designere, hvilket også er en miljømæssig styrke, fortæller Cadis ansvarlige indretningsarkitekt Kaja Kosonen Geiran.
Statsbygg har aktivt arbejdet med at reducere klimapåvirkningen. Lokal opvarmning og afkøling fra fjorden, CO2-reduceret beton og et nyt system til udvalg af indretning har vist sig at være en miljømæssig fordel.
– Indretningsarkitekterne har sammen med projektets miljørådgivere skabt et system til at evaluere miljøpåvirkning og kvalitet via sporing på detaljeniveau. Vi blev bedt om at kortlægge leverandørkæder, så vi kunne følge hver del af et produkt, helt ned til skruer og møtrikker, for at se, hvordan og hvor de blev sat sammen. Statsbygg har haft høje miljøambitioner i alle dele af projektet, også hvad angår indretningen, og der er anvendt et centralt system for at indkøbe miljømæssigt bæredygtige produkter, fortæller Knut Herman Otterbech.
Interiør som forener
Både kontorer og mere praktisk indrettede arbejdspladser som snedkerier, værksteder og konserveringsrum er specielt udviklet til huset. En af de store udfordringer har været at få en rød tråd og forbinde alle dele af aktiviteterne med henblik på at skabe en inkluderende arbejdsplads.
– Designbureauet Metric Design udviklede en grafiskprofil med en farvepalet bestående af fem farver. Vi har overført farverne i paletten og brugt dem til nye møbler og indretning for at skabe et ensartet udtryk i huset. Blandt andet har vi med farverne designet en unik serie af vogne, som har forskellige funktioner på museet. Når vognene flyttes mellem udstillings- og konserveringsrum, opfylder de samtidig et formål som flytbare designmarkører på museet, fortæller Kaja Kosonen Geiran.
Ege- og kalkstensgulve, vægge i marmor og håndtag af bronze er gennemgående i hele museet, så interiøret ældes smukt. For at binde bygningens materialer sammen med de fritstående indretningselementer udviklede Cadi og Kaels en overordnet designguide.
Den fungerer desuden som styringsredskab for indretningsarkitekterne og Input interior, som vil fortsætte med at udvikle Nasjonalmuseets indendørs miljø efter åbningen.
– Designguiden bliver et værktøj til at sikre, at al ny indretning er i overensstemmelse med bygningens eksisterende arkitektur. Der er varierende materialeudtryk i husets forskellige dele, og designguiden sikrer, at den æstetiske helhed bevares i fremtiden, fortsætter Kaja Kosonen Geiran.
I det nye museum mødes kunst, arkitektur og design under samme tag. Den nye indretning er udformet for at lette arbejdet med værker både inden for og i skæringspunkter mellem de forskellige kunstformer.
– Mantraet er, at hele huset er en arbejdsplads, uanset hvilken del af aktiviteterne medarbejderen tilhører. Alle dele af interiøret er forbundet, selvom de er helt forskellige. Det har vi gjort for at skabe en fælles identitet for museet og de forskellige aktiviteter, fortæller Morten Kaels.
Mindeværdige mødesteder
De fleste private og offentlige organisationer har mødesteder for medarbejdere. Men det er få mødesteder, der ligner Nasjonalmuseets. Her har samlingen af designhistoriske møbler fået lov at spille hovedrollen i de nye kontorlandskaber.
– Til møderummene kunne vi blot have valgt almindelige stole og borde som til et hvilket som helst møde- lokale. Men i stedet besluttede vi sammen med Nasjonalmuseets kurator at udvælge møbler, som repræsenterede specielle perioder i norsk designhistorie og sætte dem sammen til mødesteder, siger Morten Kaels.
De enkelte mødesteder har deres eget udtryk med en stærk visuel identitet og tager udgangspunkt i alt fra den optimistiske efterkrigstid til nutidens miljøproblematik.
– Tanken med områderne var både at supplere et åbent arbejdsmiljø med adskilte områder men også at fremhæve Nasjonalmuseet som et designmuseum. Mødestederne har en meget speciel udformning, og hvert område er forsynet med tekster, der fortæller historien bag stedet, fortsætter Morten Kaels.
Nye møder med kunsten
Lyshallen på taget af Nasjonalmuseet er et specialdesignet udstillingsrum, som er det første af sin art. Et tyndt marmorlag mellem to lag glas udgør ydervæggene, der er valgt specielt med henblik på at give facaden et særpræg. 9.000 energieffektive LED-pærer skaber et blødt lys gennem væggene både inde og ude.
Til det nye Nasjonalmuseet er der også brugt ressourcer på at inspirere flere børn og unge og engagere dem i kunst og kultur. Ikke kun med specielt tilpassede udstillingsrum og verdensberømte værker, men også gennem praktisk arbejde med forskellige kunstformer.
– Nasjonalmuseets vision er at skabe nye kunstelskere, og en del af vores opgave har i samarbejde med museets ansvarlige været at indrette værksteder og atelierer, som giver offentligheden mulighed for at engagere sig i aktiviteterne. Skoleklasser skal være med til at skabe kunst, og det giver de besøgende en helt anden oplevelse, når de ikke kun ser på kunsten, men er en del af den, fortæller Kaja Kosonen Geiran.
