Genbrug og genvinding på Linnéuniversitetet

Det nye Linnéuniversitet i Kalmar lægger stor vægt på bæredygtighed i både materialevalg og energibesparende løsninger. Selv indretningen følger samme miljøbevidste spor, hvor dele af universitetets eksisterende møbler genbruges eller er genvundet på en bæredygtig måde.

Et af de største byggeprojekter i Kalmars historie, opførelsen af det nye Linnéuniversitet, er i fuld gang. De nye bygninger ved havnen forener hele Linnéuniversitet på et og samme sted i byen, og fungerer som et supplement til den campus, der ligger i Växjö. Ud over at samle svenske og internationale studerende bliver universitetsområdet med cafeer og restauranter et mødested for både indbyggere i Kalmar og turister. Området Universitetskajen opføres under ledelse af Skanska, som har stor fokus på bæredygtige materialer og energibesparende løsninger. Også universitets indretning præges af grønne valg, hvor eksisterende møbler genbruges eller genvindes. Input interior, som leverer den største del af indretningen til universitetet, har også håndteret og projektledet processen for genbruget – en trend, der vokser i takt med verdens klimaudfordringer.

– En forudsætning for at kunne sælge ny indretning til Linnéuniversitetet var at vi tog ansvar for hele processen omkring genbrug og genvinding af eksisterende møbler. Det er en sund måde at forny på og vi har arbejdet på en lignende måde med mange projekter tidligere. Det er lykkedes os at samle viden og erfaringer som gør os trygge i processen, siger Erik Lundqvist, regionschef hos Input interior.

 

Dokumenteret cirkularitet

Linnéuniversitetet gav Input interior til opgave at gøre status over og sortere ud i de produkter som kunne genbruges i eget regi eller anvendes hos andre aktører, i et cirkulært kredsløb. Møbler, som var ubrugelige, skulle håndteres og kasseres på en miljøvenlig måde. Processen skulle dokumenteres og til sidst redegøres for i en rapport.

Det mest effektive ud fra et miljøvenligt synspunkt er at genanvende møbler. Ud af Linnéuniversitetets eksisterende indretning kunne hele 61 procent få et nyt liv, enten i de nye lokaler eller hos nogle andre. De resterende 39 procent blev sorteret og genvundet på en miljøvenlig måde. Processen resulterede i en besparelse på 112 tons kuldioxid, hvilket svarer til over 700.000 kørte kilometer med personbil.

– Helt fra håndtering af genbruget til leverancer og forhåndsinspektion af såvel genvundet som ny indretning har vi haft et transparent og godt samarbejde med Input interior og deres underleverandører, siger Tommy Andersson, indkøber på Linnéuniversitetet.

 

 

Nyt og lokalt produceret

Ud over genbrug og genvinding investerede Linnéuniversitetet i bæredygtig, nyproduceret indretning. Man kan blandt andet støde på møbler fra det skånske Blå Station og det smålandske Lammhults i bygningerne.

– I dag knytter universitet Växjö og Kalmar samen, og studerende og forskere fra hele verden besøger universitetet. Derfor er det sjovt at vise smålandsk møbeltradition og håndværk for dem, afslutter Erik Lundqvist.

Linnéuniversitetets første etape stod klar i 2018 med efterfølgende indflytning i de færdige dele. Den tredje og sidste etape afsluttes i 2020, hvor hele universitetet vil stå klart.

 

Lad os kontakte dig

Giv os dine oplysninger, så vender vi tilbage

Tak for din henvendelse

Vi vender tilbage til dig så hurtigt som muligt.

Til formularen
Ups

Der opstod en fejl, prøv igen.

Til formularen