Alingsås Kulturhus

Et indbydende læsehjørne skærmes af inden for den perforerede, rosa stålstruktur.

Alingsås Kulturhus har fingeret ved princippet om det stille bibliotek og åbnet døren for et frit og åbent, kreativt og kulturelt hverdagsrum for alle.

Biblioteket er næsten den eneste aktivitet, der associeres med Allingsås Kulturhus. Men der er mere at hente. For at åbne op og vise de besøgende bredden af den kultur, der findes i huset, blev der gennemført en rokade tildelt til kreativitet og bæredygtighed.

– Det var vigtigt at skabe et samlet kulturhus, hvor de forskellige aktiviteter synliggøres og kan samarbejde for at vise den bredde af kultur, som findes her, forklarer Jenny Andersson Höfvner, arkitekt hos Bornstein & Lyckefors, som havde ansvaret for udformning og planlægning af ombygning og indretning.

En fri og åben oase

Det nye, moderne kulturhus består i dag af Alingsås museum, kunsthal og stadsbibliotek, kultursalonen Palladium, ungdomsafdeling, samt tilhørende kontorlokaler. Ifølge værdigrundlaget udgør kulturhuset en fri og åben oase med højt til loftet. Et spændende og kreativt sted, hvor alle er velkomne. Men hvordan oversættes værdiordene i rumlig form så de kan blive inkorporeret?

– Beskrivelsen af et frit og åbent sted til kreativitet, spænding og udfordringer førte vores tanker hen på et værksted. Et råt sted med værktøj til at skabe sin egen kulturoplevelse. På værkstedet er robuste materialer, kreativitet, forandring over tid og aktivitet selve hverdagen, siger Jenny Andersson.

Værkstedsideen lokkede materialer frem med en robust fornemmelse såsom krydsfinér, afskærmningsvægge i stål og et stengulv, der tillader at der rumsteres kreativt. Afskærmningsvæggene blev forsynet med perforerede huller, hvor information og oplysninger kunne hænges op lige som værktøj i en snedkerbutik.

Genbrug skaber karakter

I værkstedsmiljøet var det samtidigt vigtigt at opbryde og blødgøre indretningen for at skabe et indbydende miljø. For stadig at bevare den uslebne fornemmelse, fik “loppefund” og “mormors puder” lov til at stå for inspirationen. Lænestole, skamler, borde, diske og lignende fast indretning blev specialtegnet for at afspejle visionen. Desuden er omkring 30 procent af den eksisterende indretning renoveret og genbrugt. Et arbejde, der gav karakter til projektet og økonomiske fordele for kunden.

– Der er ingen grund at kassere velfungerende møbler, det tærer på vores fælles naturlige ressourcer og på økonomien. Under projektet totalrenoverede vi blandt andet biblioteket. Det var en logistisk udfordring, da vi først skulle afmontere systemet, transportere alle dele til lokale lakerere for derefter at genmontere alle dele igen. Selv avisreoler blev genbrugt lige som bordstel, der fik nye bordplader med desktopområde samt stole, der blev pudset, vasket og fik nyt betræk, siger Daniel Olofsson, projektleder og sælger hos Input interior, som håndterede genbrug og leverancer af nyproducerede møbler.

Trods en blanding af nyt og gammelt er det lykkedes for Alingsås Kulturhus at skabe en helhed, der fungerer.

– De gange, hvor man godt kan anvende genbrug uden at give afkald på helheden, skal man udfordre sig selv og køre på. Her bidrog genbruget til en skør detalje, som i sidste ende gjorde Alingsås Kulturhus mere personligt og cool med stormønstrede, glade og kraftfulde stoffer, siger Jenny Andersson Höfvner.

Farver, der kommunikerer

For at skabe flowet mellem aktiviteterne, krævede det også en omorganisering. Kunsthallen blev flyttet en etage ned og virksomhedens arealer blev effektiviseret, da aktivitetsbaserede arbejdspladser blev indført.

Også planløsningen og vejledningen af de besøgende i det fysiske miljø er gennemgået, og der er anvendt farver som kraftfulde kommunikatører. De forskellige aktiviteter i Kulturhuset er forbundet via et vertikalt tværsnit gennem bygningen, hvor forbindelsesled såsom elevatorer, trapper og ind- og udlån er markeret med gult. Andre funktioner, såsom information og café er markeret med metalrammer i forskellige farver som grøn, rosa og turkis.

– Det her er virkelig et projekt, hvor jeg vil fremhæve helheden, men hvis jeg skal gå ned på detaljeniveau, så er jeg rigtig glad for de perforerede stålvægge. De blev super flotte, afslutter Jenny Andersson Höfvner.

Lad os kontakte dig

Giv os dine oplysninger, så vender vi tilbage

Tak for din henvendelse

Vi vender tilbage til dig så hurtigt som muligt.

Til formularen
Ups

Der opstod en fejl, prøv igen.

Til formularen